Lamelplank Rustik A eg

Lamelplank i eg i sorteringen Rustik A, 21 mm med et slidlag på hele 6 mm massiv eg, i bredderne 180 og 220 mm med faldende længder. Fås ubehandlet, lakeret eller olieret.

Rustik A er samme planke som vores lamelplank rustik eg, men i en pænere sortering med mindre knaster. Gulvet har stadig liv og farvespil, bare mere afdæmpet. Det er den af de to, vi sælger mest af.

Rustik A lamelplank eg info

Få et godt tilbud – Kontakt os nu!

Lamelplank til flere behov

Hos Alpo Group har vi i gennem mange år leveret meget forskelligt gulv forskellige steder i Danmark. Se med i billederne herunder, for at se et udsnit af nogle af de gulv, vi har stået bag.

6 mm slidlag, derfor betyder det noget

Slidlaget er det massive egetræ øverst i planken, og det afgør, hvor mange gange gulvet kan slibes. Rustik A har hele 6 mm. Det tåler tre til fire fulde afslibninger og holder i de fleste hjem i over 30 år. Billige lamelgulve har typisk 2 mm og kan slibes én gang.

Under slidlaget sidder en kerne af krydsfiner, hvor lagene ligger på tværs af hinanden. Konstruktionen optager spændingerne, så planken arbejder minimalt og ikke slår sig, når luftfugtigheden svinger med årstiden. Det er derfor lamelplank ligger stabilt i moderne byggerier med store vinduespartier, og derfor den er velegnet til gulvvarme.

Overfladen er massiv eg, så gulvet ser ud, føles og plejes præcis som et massivt plankegulv. Forskellen ligger under overfladen, ikke på den.

Rustik A eller Rustik?

Sorteringen siger intet om kvaliteten. Det er samme planke med samme slidlag og samme egenskaber. Forskellen er udelukkende udseendet.

Rustik A passer, når gulvet skal have liv, men stadig ligge roligt i et stort rum. Knasterne og farvespillet gør små mærker efter møbler, sko og kæledyr mindre synlige, og de brede planker på 180 og 220 mm med faldende længder giver et naturligt gulvbillede.

Vil du have endnu mere karakter, så se lamelplank rustik eg med knaster op til 30 mm og markant farvespil. Vil du have et roligere udtryk, så se lamelplank character eg. Se hele udvalget under lamelplankegulv.

To lamelplanker i ubehandlet eg, Rustik A, 21x180 mm, set fra siden så slidlaget ses - ALPO Group

Montering

Lamelplanken kan limes i fer og not som svømmende gulv oven på et underlag, eller fuldlimes til et fast undergulv. Svømmende er hurtigst, og gulvet kan tages op igen. Fuldlimning giver mindst trinlyd og den bedste varmeoverførsel ved gulvvarme.

Til svømmende montering bruges PVA-trælim i fer og not og et underlag, ProVent til gulvvarme, gummikork eller Rubber til lyddæmpning. Ved fuldlimning bruges MS Floor parketlim og Sika Epoxy primer på beton.

Hold luftfugtigheden mellem 35 og 65 % året rundt, og lad pakkerne akklimatisere i rummet, før du går i gang. Hele fremgangsmåden står i vores montagevejledning for lamelplank. Vælger du ubehandlet, skal gulvet behandles efter montering, se olie og lak.

Ring på 46 92 75 70, så sender vi prøver og gennemgår dit undergulv, inden du bestiller.

Hvordan monterer jeg gulvet?

Relaterede gulve

Montering af trægulv - fuldlimning - Alpo Group

Fuldlimning

Gulvet fuldlimes til undergulvet.
Du får et fast undergulv

Montering af trægulv - svømmende - Alpo Group

Svømmende

Monteres svømmende (limes i fer og not) på lyddæmpende underlag